Det er efterhånden ved at være noget tid siden, siden at jeg var aktiv på blog. Jeg har så meget jeg gerne vil sige og fortælle om, men mange af de kommentarer jeg får med på vejen, afholder mig ofte fra at skrive blog indlæg overhovedet.

Desværre er det oftest sådan i Danmark, at hvis man har lavet noget lort, så er man dømt ude for resten af ens eksistens, og det er en lidt kedelig holdning.

Jeg får ofte at vide at jeg “tigger på rampen”, og sandheden er at jeg ikke har været på en “rampe” siden kort efter Hope blev født. Men hvad nu hvis jeg havde været? Ville det ikke være at fortrække fremfor kriminalitet? Fremfor at sulte? Jeg sværgede til mig selv at jeg aldrig skulle begå kriminalitet igen, og det vow har jeg holdt, men skulle jeg stå i en situation hvor jeg var flad for penge, så ville jeg springe op på rampen, in a heartbeat for at give mine børn mad på bordet. Heldigvis har jeg ikke været ude i den situation endnu, men jeg ved at tingene kan ændres på et splitsekund, og jeg er absolut ikke for stolt til at stå med et sKilt på en “rampe”.

Nå, nok om det negative bs der kører i ring, nu får i et par positive opdateringer.

Hope skal i September starte i Preschool (lidt ligesom vuggestue og børnehave, forskellen er at de rent faktisk lære ting som i en skole). Hun glæder sig for vildt, og jeg glæder mig til at hun kan komme ud og starte socialisering og udvikle sig akademisk. Hun er en klog pige, og hun er helt og aldeles klar til at komme i skole og lære noget.

Alle er godt i gang med hjemtagelse, og vi har hende 9 timer uovervåget om ugen nu. Næste skridt er overnatninger, og derefter hjemgivelse. Det har taget tid, men vi går i den rigtige retning.

Hayden er godt i gang med sine terapier, og får for tiden, occupational, speech, og lege terapi. Det går så småt fremad med ham, men jeg bruger også det at han kan læse til at lære ham at tale, så det er en win-win. Han er ENDELIG begyndt at sige “momma” og det er bare det skønneste ord i verdenen.

 

Henry er jeg super stolt af. Han kravler næsten. Han kommer op på alle 4 og gynger frem og tilbage. Han fylder 6 måneder her den 17. Det er ganske flot at han er så godt fremme, da han er hypertonic i arme og ben, vi håber at det ikke kommer til at påvirke ham senere. Han var til neurolog da han var 3 måneder, og skal tilbage igen om en måned. Neurologen lagde mærke til at han “tvister” til siden, og undgår at støtte på det ene ben, men da hans MRI så fin ud, kan hun ikke helt finde ud af hvorfor han gør det. Jeg er sikker på at han bliver clearet fra neuro, men det er dejligt at de holder et øje på ham, så man kan fange tingene i opløbet, skulle der være noget.